Rejser du til Mallorca med All-inclusive og spiser på hotel vil du næppe møde de helt store kulinariske overraskelser. Generelt kan hotelmaden være temmelig international, for nu at anvende et pænt udtryk. Naturligvis er der undtagelser og på nogle hoteller vil du også kunne stifte bekendskab med den oprindelige mallorcinske mad.
Foto: B.Christiansen - Paella, typisk spansk, fremstilles på mange forskellige måder men indeholder ofte ris,rejer,muslinger og kylling.
Er du med på at prøve den ægte vare er mulighederne mange når du kommer rundt på Mallorca og med ekstremt mange restauranter er udvalget mangfoldigt. Til dig der ikke rigtigt er til den Mallorcinske mad..bare rolig. I alle turistområder finder du pizzariaer, indiske, kinesiske, danske, svenske og tyske retter - i overflod.
Midt på dagen/eftermiddag kan du på enhver bar eller restaurant spørge efter "Menu del dia" eller bare "del dia". Menu del dia er dagens ret og rummer ofte på en overraskelse - nemlig temmeligt meget at spise for mellem 7-10 Euro. "Menu del dia" består typisk af forret, hovedret, en lille dessert og en flaske vand samt vin. Tag menu del dia på en af de små barer hvor også mallorcinerne spiser og få dig en positiv overraskelse. Ganske godt solidt måltid til rimelige penge.